|
Med tiden mister huden omkring øjnene en del af sin elastisitet. Dette kan medføre et overskud af hud, fedt og muskel, hvilket giver et træt udseende med tunge, hængende øjenlåg eller poser under øjnene. Der er stor forskel på, hvor meget fedt, der poser frem over og under øjnene hos den enkelte person- Disse gener kan afhjælpes med en øjenlågsoperation hvor overskydende hud muskel og fedt fjernes og vævet strammes op.
Tunge øjenlåg: Ved øjenlågsoperationer fjernes overskydende hud og muskel - og i de fleste tilfælde også fedtvæv. Ved øjenlågsoperationen "skjules" arret i en naturlig fold og fortsætter ud til siden i øjets smilsrynker. Dette indgreb er sjældent forbundet med betydelige bivirkninger. Der kan opstå mindre opstramninger, som oftest kan masseres bort. I de tilfælde hvor huden dækker udsynet, vil operationen være omfattet af den Offentlige Sygesikring og således være uden udgifter for patienten.
De øvrige tilfælde betegnes som kosmetiske og er ikke dækket af Sygesikringen. |
![]() |
![]() |
|
|
Før øjenlågsoperation |
Dagen efter øjenlågsoperationen |
|
Nedre øjenlåg:
Operationen foretages på grund af poser under øjnene.
Tilstanden skyldes, at vævet med alderen mister sin elasticitet og fedtvævet dermed buler frem. Ved operationen "skjules" arret i kanten af øjenlåget undet øjenvipperne i øjets smilerynker. Ved operationen fjernes en smal bræmme hud under øjet, men det vigtigste er fjernelse af overskydende fedt samt opstramning af vævet. En sjælden bivirkning ved operation af nedre øjenlåg er en tilstand, hvor nedre øjenlåg trækkes ned, hvilket medfører tendens til at øjet løber i vand. Tilstanden normaliseres ofte spontant, men det kan være nødvendigt at foretage en supplerende operation.
Det endelige resultat kan først forventes efter nogle måneder.
Operationen:
Operationerne af øvre og nedre øjenlåg foregår ambulant og i lokal bedøvelse. Som regel opereres begge øvre eller begge nedre øjenlåg samtidigt. Indgrebet varer mellem 1/2 og 1 time.
For at mindske den efterfølgende hævelse, vil du efter operationen få en komprimerende isforbinding for begge øjne. Man skal forblive i klinikken i ca. 15 minutter efter operationen, blot for at sikre at der ikke opstår blødning.
Medicin:
Hvis du tager Acetylsalicylsyre-holdige tabletter, som f.eks. Kodimagnyl og lignende, bør du holde pause med dette ca. 1 uge før operationen, da disse øger blødningstiden.
Ligeledes bør blodfortyndende medicin reguleres forud for operationen, dette efter aftale med egen læge. Risiko og komplikationer:
Operation af øvre og nedre øjenlåg er, ligesom enhver anden operation, forbundet med risiko for komplikationer. Det drejer sig om blødning og infektion efter operationen.
Disse komplikationer er sjældne og vil selvfølgelig blive behandlet, hvis de skulle indtræde. Komplikationerne får sjældent betydning for slutresultatet. Efter operationen er der de første døgn kun få forholdsregler:
Ved smerter, som kan forekomme de første døgn, anbefaler vi paracetamol 1 gram 3 gange i døgnet, samt isposer mod øjnene.
Øjenlågene smøres med kloramfenikol øjensalve morgen og aften de første 5 dage efter operationen.
Trådene fjernes i klinikken efter 5-7 dage. Er alle egnede:
Det er ikke alle der har glæde af en øjenlågsoperation. der er flere forhold der kan tale imod:
En del af de patienter, der føler sig generet af tunge øvre øjenlåg, har ved nærmere undersøgelse hængende øjenbryn (Brow ptosis), som kan være årsagen til hudoverskudet på de øvre øjenlåg. En almindelig øjenlågsoperation er derfor ikke velegnet til disse patienter. I stedet foretages en såkaldt Brow lift operation. I sjældne tilfælde er et tungt øjenlåg forårsaget af en dårlig fungerende løftemuskel til det øvre øjenlåg, hvilket eventuelt kræver en anden form for kirurgisk indgreb.
Det er vigtigt, at man skelner imellem disse tilstande,og dette vil blive undersøgt i forbindelse med øjenundersøgelsen. Priser: Klik her for at se vores prisliste Mere om Øjenlågsoperation her |